Brug af analoge objektiver på digitale systemkameraer

Hvorfor analoge objektiver?

Analoge objektiver har ofte ikke samme optiske ydeevne som nyproducerede modeller, til gengæld gør den høje mekaniske kvalitet og manuelle håndtering dem meget behagelige at arbejde med. Fejlene i form af lidt dårligere kontrast, indre refleksioner og svimlende baggrundssløring giver ofte billederne en dejlig følelse. Så er der også mange nyproducerede modeller med manuel fokus fra fx Zeiss, Meike, Voigtländer og Samyang som kan klare sig rigtig godt i forhold til prisen.

Problemet

Et digitalt spejlreflekskamera har en mat disk, der er baseret på brug af automatisk fokus. Den matte skive er designet, så du får en længere dybdeskarphed i søgeren, end hvad der reelt er registreret på billedet. Fordelen ved dette er, at det er nemmere at finde motiver foran og bagved fokusplanet, især med meget lysstærke objektiver, der giver en kort dybdeskarphed. Ulempen er, at det er meget svært at se præcis, hvor fokus ender. Analoge spejlreflekskameraer havde et splitprisme på måttepladen, som gav et klart billede af, hvor fokus endte. Søgeren blev dog mørkere med den teknologi. Det kan med andre ord være meget svært at få fokus helt rigtigt på for eksempel et øje med manuelle, lysstærke objektiver i digitale spejlreflekskameraer.

Bemærk den øverste del af billedet. Den venstre side er det billede, der er gemt i kameraet, den højre er fotograferet gennem den optiske søger.

Spejlløse systemkameraer

Med ankomsten af ​​spejlløse systemkameraer er det blevet nemmere at bruge gamle og helt manuelle objektiver, af flere forskellige årsager. Dels kan de monteres på stort set alle spejlløse systemkameraer via rent mekaniske "dumme" adaptere. Da afstanden mellem sensor og bajonet på spejlløse systemkameraer er kortere end på et spejlreflekskamera, handler det mest om at lave en adapter i den rigtige længde og med de rigtige beslag for at få objektivet til at passe på kameraet og at afstanden fra objektivet til sensoren er korrekt. Den anden store fordel er, at sensoren ser det billede, som objektivet giver med det samme, så det er en leg at få fokus rigtigt. De gamle objektiver har også ofte en blændering monteret direkte på objektivet, hvilket betyder, at adapteren ikke behøver at formidle nogen elektronisk information. Lysmålingen i kompakte systemkameraer er også baseret på mængden af ​​lys, der rammer sensoren, hvilket gør det nemt at få eksponeringen rigtig.

Jeg har selv brugt en Sony A7 sammen med objektiver fra Voigtländer med Leica M-fatning og Nikon D-objektiver med blændering. For at få disse objektiver til at passe på kameraet kræves der kun en simpel adapter. Grunden til at jeg valgte en Sony A7 er fuldformatsensoren. De fleste gamle objektiver var lavet til analog film, hvilket betyder, at man bruger objektivet max på en Sony A7. Det virker selvfølgelig også på Fuji X og G, Canon EOS M, Micro 4/3 (Panasonic & Olympus) samt Nikon 1. Husk på, at disse kameraer har en bred-bredde forlængelse/beskæringsfaktor fra x1,5 til 2,8 . Et 35mm kan således blive til et 70mm på et micro 4/3 kamera (x2) eller 98mm på et Nikon 1 (x2,8).

 

Se vores objektivadaptere

Sony A7II med Kiwifoto Nikon G og Zeiss Otus 55/1.4 til Nikon

Det er her, funktionerne i det kompakte og spejlløse systemkamera kommer i spil.
Der er en række funktioner og funktioner, som hver især er med til at få fokus på et spejlløst systemkamera. Disse kan selvfølgelig bruges hver for sig, men bliver så meget desto mere kraftfulde, hvis de kombineres.

Intet spejl

Da et spejlløst systemkamera registrerer lyset fra objektivet direkte på sensoren uden at passere gennem noget spejl eller måtte, vil du direkte på skærmen se, hvad der sker med fokus, når du drejer fokusringen eller indstiller blænden.

Peaking + raw + sort/hvid

Peaking er en funktion taget fra videokameraer, men er standard i alle kompakte systemkameraer i dag. Ved peaking ser du en farvet kant eller kontrast, hvor skarpheden er højest i billedet. Dette bliver ekstra kraftfuldt, hvis du kan kombinere rød peaking med en sort/hvid billedprofil. Så vil du meget tydeligt se, hvor skarpheden ligger, fordi den farvede peaking skiller sig ud mod den sort/hvide billedprofil. Skal du have rød peaking og fotografere en rød skjorte, vil det være meget svært at se, hvor skarpheden ender, men med en sort/hvid billedprofil er det meget tydeligt, hvornår peakingen indtræffer. For at bevare farverne er det vigtigt, at du optager i RAW, ellers gemmes kun et sort/hvidt billede. Når du tager et RAW-billede, gemmer kameraet et sort/hvidt jpeg-eksempel i RAW-fildataene. Når du så åbner filen på computeren, vil programmet generere en ny preview, men med de farver, der faktisk er i RAW-filen. Når du optager RAW, behøver du heller ikke bekymre dig om en forkert hvidbalance, da al denne farveinformation forbliver i filen og kan justeres efterfølgende.

I videoen nedenfor kan du se, hvordan fokuspeaking og forstørrelse fungerer.

Sony A7II med Kiwifoto Nikon G til Sony FE med en Zeiss Otus 55/1.4. Nikon 50/1.2 på billedet

Forstøring

På de kompakte systemkameraer er det ofte muligt at indstille knapperne efter eget ønske. At have en knap nær højre tommelfinger, der zoomer ind i bilen, er også en praktisk måde at indstille fokus virkelig præcist på. Dette kan også gøres på mange spejlreflekskameraer og bruges meget, når der optages på stativ til produkt- og landskabsfotografering.

Sony A7II med Kiwifoto Nikon G til Sony FE med en Zeiss Otus 55/1.4. Som du kan se, gør peaking- og forstørrelsesfunktionen det nemt at fokusere rigtigt, selv når dybdeskarpheden er virkelig kort.

Digital søger

Mange spejlløse systemkameraer har i dag en søger, der både er stor, høj opløsning og lysstærk. Takket være dette kan du samtidig holde kameraet mere stabilt, mere ergonomisk og mere beskyttet mod sollys, hvis du ser effekten af ​​dine indstillinger på objektivet.

Eksponering og indstilling

Spejlløse systemkameraer bruger sensoren til at måle lys, hvilket gør eksponeringen meget nem at styre. Sæt kameraet i A-tilstand, og vælg den ønskede blænde på objektivet. Hvis kameraet er indstillet til Auto-ISO, løser det både lukkertid og ISO for dig. Hvis dit kamera har en dedikeret eksponeringskompensationsskive, kan du tage det et skridt videre. Indstil kameraet til S-tilstand og vælg den ønskede lukkerhastighed, vælg Auto-ISO og indstil blænden på objektivet. Så kan du justere eksponeringskompensationen med drejeknappen, uden at det påvirker blænde eller lukker. Kameraet bruger derefter ISO-tallet til at justere eksponeringen. Dette er praktisk, hvis du vil beholde effekten af ​​en bestemt blændeåbning og lukkerhastighed, men stadig vil være i stand til at finde den rigtige eksponering.

"Fotografere uden objektiv"

Mange modeller registrerer, når et objektiv er fastgjort til kameraet, takket være de digitale tilslutninger i objektivet. Ved at vide, hvilket objektiv der er tændt, kan kameraet automatisk indstille ting som vignetkontrol, niveauet af billedstabilisering og justere lukkerhastigheden til brændvidden. Et fuldt manuel objektiv har ingen digitale forbindelser, hvilket betyder, at nogle kameraer ikke tager et billede, når du trykker på knappen. For at omgå dette skal du finde indstillingen "Tag billeder uden objektiv" og lade kameraet tage billeder uden objektiv. Udtrykket har forskellige navne for forskellige mærker, så tjek i manualen hvad det hedder på netop dit kamera og hvor i menuen indstillingen er.

Afsluttende ord:

Det er både sjovt og lærerigt at arbejde med vintage-objektiver eller andre objektiver med manuel fokus. Fotograferingen går ofte lidt langsommere, og man får mere tid til at tænke. Som jeg nævnte før, begynder mange producenter også at lave nye manuelle fokusobjektiver, såsom Leica, Zeiss, Voigtländer, Samyang, Meike og Laowa, som er nemmere at bruge på spejlløse systemkameraer end klassiske DLSR.