Hvad kan man lave med en 3D-printer?

En 3D-printer giver dig helt nye muligheder for at skabe, f.eks. indenfor arkitektur, uddannelse og industrielt design, eller hvorfor ikke skabe dit helt eget kameratilbehør? Der findes modeller til alle, fra nybegyndere til avancerede brugere, og vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den rette 3D-printer til dig.

Indhold

Introduktion til 3D-printere

Hvor meget kundskab kræves?

Når det kommer til 3D-printere, er der mange der tror, at betjeningen kræver avanceret kundskab, men sådan behøver det ikke at være. Det du behøver at vide, varierer afhængigt af hvilken model du vælger. Der er printere der passer til familien, nybegynderen og skoler hvor kravet på teknisk indsigt er lille. Der er printere til den mere erfarne kreatør, der passer til det lille firma, uddannelsesinstitutioner eller arkitektkontor. Og slutteligt er der printere der passer til industriel fremstilling af prototyper.

Software

Det lyder måske svært at tegne din model op fra bunden, men i dag findes der programmer der hjælper dig med at lykkes med dine udskrifter. En 3D-printer arbejder med en digital tegning skabt i en slags CAD-lignende program- Når du køber en printer følger der ofte software med, og i mange tilfælde følger der også et galleri med færdige modeller med. Så kan du bare vælge, tilpasse og printe - lettere bliver det ikke. Kan du derimod allerede benytte andre 3D-programmer, bliver du ikke låst til det medfølgende software. De fleste almindelige 3D-formater understøttes så du kan importere tegninger fra andre programmer. 


Udskriftsteknologi

Noget af det der adskiller de forskellige modeller af 3D-printere, er hvilke materialer de kan printe med. Alle printerne bygger på samme type af process, hvor lag på lag af materiale bygger din 3D-udskrift. Vi kigger på tre forskellige teknikker.

1. Fused Filament Fabrication (FFF)

FFF, eller FDM som det også kan kaldes i en del fora, er den mest almindelige teknik som 3D-printere benytter. Ved denne teknik bruger printeren et trådformet materiale (filament) som er placeret på en spole. Ved udskrift føres filamentet ind i printeren, varmes op og presses smeltet ud i lag på din 3D-udskrift.

Nu findes FFF-printere også med fuldfarveudskrift. Det betyder at printeren har blækpatroner som indfarver filamentet og giver farve hele vejen rundt printet. Ikke alle printere kan dog printe med fuldfarve, kun printere med separat plads til farvepatron klarer dette.

2. Stereolithography Apparatus (SLA)

En anden teknik er SLA. Her bygges 3D-udskriften op via et væskebaseret resin der hærdes af UV-LED-lys. SLA-teknikken giver print med høj nøjagtighed og avancerede detaljer.

3. Digital Light Processing (DLP)

En tredje teknik er DLP. Den minder om SLA, men i stedet for LED UV-lys, hærdes resinet af et projektorlys. DLP-teknikken skriver ud alle detaljer i et lag samtidigt, hvilket gør at du hurtigt og effektivt kan printe mange modeller med avancerede detaljer og høj nøjagtighed.


Materialer til 3D-print

Der er mange materialer til 3D-udskrifter at vælge mellem, og alle har forskellige egenskaber, styrker, svagheder og en del materialer kræver mere forsigtighed end andre. En del printere kan kun benytte en slags materiale mens andre kan bruge flere forskellige slags. Der er også noget der hedder "åbent system" hvor printeren kan bruge tredjepartsmaterialer og ikke er låst til et mærke. Her kan du lære mere om de forskellige plastik- og resinmaterialer.

PLA

Et af de mest udbredte materialer til 3D-printere er PLA, en plastik fremstillet af biokomposterbart materiale der giver god styrke og flot finish. Det er pålideligt og let at bruge, hvilket gør at det fungerer godt til alt fra prototyper til kreative detaljer. Der er forskellige typer af PLA som er blandet med andre materialer. Blandt andet tough PLA med noget mere holdbar struktur, antibakteriel PLA der forhindrer spredning af bakterier, metallic PLA* der visuelt ligner f.eks. kobber samt carbon PLA* med kulfiber for yderligere styrke. Slutteligt findes Color PLA, der kan indfarves med blæk i printerne fra da Vinci color-serien.
*Kræver et forstærket mundstykke til din 3D printer.

PETG

PETG er en type af plastik med bedre struktur end PLA. Den er transparent og bruges til f.eks. fødevareemballage, lamper, flasker og designmodeller.

ABS

Den mest holdbare plasttype, men også den med størst miljøpåvirkning. Plasten bruges til reservedele og andre modeller der kræver høj holdbarhed. Den har en stærk lugt ved produktion og anbefales primært til virksomheder med dedikerede rum med god ventilation.

Materiale til SLA/DLP

Resin

Dette er et væskebaseret materiale der bruges til printere med laser- eller projektorlys, hvor materialet hærder når det udsættes for UV. Dette materiale har en stærk lugt ved produktion og derfor foregår det hele i et lukket miljø i printeren. For at gøre det lidt sværere, så findes der også forskellige typer resin. Standard resin har en blød og glat overflade med et højt detaljeniveau. Castable resin har også et højt detaljeniveau og kan bruges til støbeforme indenfor håndværk, som f.eks. smykker og af tandlæger. Flexible resin er, som navnet antyder, et blødt og fleksibelt materiale der kan bruges til at producere f.eks. dæmpende distanceklodser, bløde håndtag m.m. Rigid resin er det stiveste resin og bruges når man skal fremstille tynde men holdbar designs, f.eks. små turbiner og ventilatorblade.


Hvilken 3D-printer skal jeg købe?

Ved sammenligning af forskellige 3D-printere, kan det være godt at vide hvilke parametre du skal kigge på. Nogle af dem som du skal have styr på er opløsning, hastighed og maksimal udskriftsstørrelse.

Opløsning

En 3D-printers opløsning baseres på lagrenes tykkelse. Det vises med et span på f.eks. 100-400 microns. En almindelig misforståelse er, at højere tal er bedre, men 100 microns betyder et tyndere lag end 400 microns og derfor også en mere detaljeret udskrift.

Hastighed

Hastigheden på 3D-printeren skrives i mm/s. I visse situationer er det dog en fordel at printe i lavere hastighed, for at få et mere nøjagtigt print.

Udskriftsstørrelse

Udskriftsstørrelsen er størrelsen på printpladen, den overflade som printerne kan printe på. Den måles i bredde, dybde og højde, f.eks. 120x120x120mm, og vise hvor store modeller du kan printe.


 

Inspiration

Til toppen af siden


Har du brug for hjælp til at finde de rigtige produkter? Vi er her for dig – kontakt os på 78 72 69 00, via vores kontaktformular eller besøg os i vores butik. Tilmeld dig vores community for at møde ligesindede skabere, velkommen til vores gratis events, holde dig opdateret med produktnyheder og lære mere i vores vidensbank.


Mere kundskab

7
dec

Start en podcast i 6 nemme trin

Det behøver ikke at være kompliceret at starte en podcast, og det kan være hurtigt at komme i gang. Vi viser trin for trin, hvordan man går fra idé til udgivet podcast, men her finder du også produkttips, inspiration og gode råd for at komme i gang med at podcaste eller allerede har en podcast og ønsker at uddybe sin viden eller opgradere sit udstyr.

Læs mere

10
sep

At tænke på ved køb af tegneplade

Hvad er vigtigt at tænke på for at vælge ret tegneplade? Hvilken størrelse passer til din skærm og fungerer den med mine programmer? En tegneplade kan gøre det meget lettere at arbejde, hvis du arbejder med billedbehandling, tegning, manga eller er designer. Vi svarer på dine spørgsmål og hjælper dig med at vælge den rette tegneplade, så du kan komme igang med dit kreative skabende.

Læs mere

22
jan

Fotopapir - Hvilken overflade skal jeg vælge?

Valget af fotopapirets overflade handler meget om smag og behag. Det er værd at tænke på at valg af overflade kan give dine billeder et forskelligt udseende. Her kommer der nogle grundlæggende retningslinier der kan være gode at tænke på når du skal vælge papir.

Læs mere

Scandinavian Photo

09-11-2022

Del

For kreatøren siden 1982

Hos Scandinavian Photo har vi i over 40 år hjulpet kreative mennesker med at realisere deres visioner inden for fotografi, lyd, video, film, musik, kunst og teknologi. Vi brænder for både teknologien og de mennesker, der bruger den. Vi ved, at de rette værktøjer kan forvandle idéer til virkelighed, og vi er her for at guide dig, så du vælger de rigtige produkter til det, du vil skabe. Udover produkter af høj kvalitet tilbyder vi også personlig service. Med vores ekspertise og engagement sikrer vi, at du får det udstyr, der passer bedst til dig.

Følg os:
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Følg med i fotobranchen! Ved at indtaste din e-mailadresse og tilmelde dig, accepterer du at modtage nyhedsbreve fra Scandinavian Photo. Som abonnent vil du modtage eksklusive tilbud, de seneste nyheder fra førende brands i branchen og masser af inspiration til din e-mail.

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid afmelde dig eller trække dit samtykke tilbage. Læs mere om vores behandling af persondata og dine rettigheder i vores privatlivspolitik.

Indkøbskurv

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom!

Totalt: 0 produkter
0 DKK

Synes godt om

Synes godt om

Ønskelisten er tom

Totalt: 0 produkter
0 DKK

Del indkøbskurv

Gem linket til senere, send det til en ven eller del det i vores community.

Døb indkøbskurven
Link til indkøbskurv