Kamerasensorstørrelser - hvad er forskellen på full frame og APS-C?
Sensoren i et kamera kan sammenlignes med filmen i et analogt kamera. Den registrerer det lys, der kommer gennem objektivet, og omdanner det til et billede. Der findes billedsensorer i forskellige størrelser, som er gode at kende til, når man køber et systemkamera. Her ser vi nærmere på kamerasensorer, de forskellige størrelser, og hvad der gør dem forskellige.
Indhold
Hvad er en kamerasensor?
En billedsensor er en komponent i kameraet, som opsamler det lys, der kommer ind gennem objektivet, og derefter omdanner det til elektroniske signaler. Kort sagt er det sensoren, der opfanger lyset og skaber et billede. Sensoren består af et sæt pixels, der måler lysstyrken i en bestemt del af billedet. Størrelsen på billedsensoren påvirker kvaliteten af det billede, der skabes. En større billedsensor har større pixels og kan indsamle mere lys, hvilket resulterer i højere billedkvalitet og mindre støj.
Oprindeligt var der to typer sensorer, CCD (Charge-coupled Device) og CMOS (Complementary Metal Oxide Semiconductor), men i dag er det kun CMOS-sensorer, der bruges i digitale kameraer. CMOS er både billigere at fremstille og mere strømbesparende end CCD.
Hvordan sensoren påvirker billedkvaliteten
Fotografering handler om at opsamle lys, så overfladearealet er en nøglefaktor for billedkvaliteten og det endelige resultat. Sammenlign det med solpaneler - det er let at se, at et større overfladeareal opsamler mere sollys end et mindre. En billedsensor i et kamera fungerer efter samme princip.
Det er derfor, kompaktkameraer tager bedre billeder end mobiltelefoner, og systemkameraer overgår dem begge - en større enhed har plads til en større sensor. Med en større sensor bliver både kamerahuset og objektivet større. Fordelene ved en mindre kamerasensor er, at både kameraet og objektivet er mindre, og de er også billigere, fordi de er lettere at fremstille. Der er mange andre teknologier, der arbejder sammen om at skabe de bedst mulige billeder, men grundlæggende er størrelsen på sensoren afgørende.
Almindelige sensorstørrelser
Der findes flere forskellige størrelser af billedsensorer, og det kan være godt at kende begreberne og forstå forskellene, når man køber et kamera. Der er sensorer, der ikke er større end et majskorn, til mellemformatsensoren, der er på størrelse med et pasfoto. Det er nemt at tro, at full frame er større end mellemformat, men det er ikke tilfældet.
Sensorstørrelse | Sensorstørrelse | Eksempel på produktkategorier |
Mellemformat | 44 x 33 mm* | Professionelle systemkameraer |
Fuldformat | 36 x 24 mm | Systemkameraer, videokameraer, PTZ-kameraer |
APS-C | 23,5 x 15,6 mm* Systemkameraer | Systemkameraer, kompakte kameraer |
Mikro 4/3 | 17,3 x 13 mm | Systemkameraer, videokameraer, droner |
1" | 13,2 x 8,8 mm | Avancerede kompaktkameraer, droner, videokameraer, PTZ-kameraer |
1/2,3" | 6,17 x 4,55 mm | Kompaktkameraer, mobiltelefoner, droner, actionkameraer, PTZ-kameraer |
* Størrelsen varierer en smule afhængigt af kameraproducenten.
Der findes mange flere forskellige små sensorer end 1/2,3", som adskiller sig med et par millimeter op eller ned. De optræder alle i de samme produktkategorier, dvs. kompaktkameraer, mobiltelefoner, droner, actionkameraer og PTZ-kameraer.
1" sensorer er mest almindelige i kompaktkameraer. Selvom de er cirka dobbelt så store som 1/2,3", kan selve enheden stadig holdes lille og kompakt. Der findes endda et par mobiltelefoner med en 1" sensor.
Micro 4/3-sensoren blev udviklet af Olympus og Panasonic og bruges kun af nogle få andre mærker - DJI til professionelle droner og Blackmagic Design til videokameraer.
APS-C-sensoren går tilbage til den analoge æra og filmformatet Advanced Photo System (APS), som fandtes i tre forskellige størrelser - Classic (C) med et billedformat på 3:2, High-definition (H) med et billedformat på 16:9 og Panorama (P) med et billedformat på 1:3. Nutidens APS-C-sensor er altså en digital ækvivalent til det klassiske APS-format med et billedformat på 3:2 og næsten samme størrelse som dengang. APS-C er blevet et populært alternativ til full-frame, da det er billigere og også giver lidt mindre kameraer og objektiver.
På samme måde er full-frame-sensoren også en arv fra analog kamerafilm. Den har samme størrelse som standardstørrelsen på en 35 mm billedramme, som var det mest almindelige og populære filmformat, også kendt som small frame-formatet. Så navnet full frame kommer simpelthen af, at denne sensorstørrelse fylder hele størrelsen af en analog ramme.
Analoge film, der var større end 36x24 mm, blev kaldt mellemformat eller storformat, hvis de var større end 130x100 mm. Mellemformat overlevede til den digitale æra og har i dag en varieret størrelse med normalt et 4:3-formatforhold.
Billedsensorer i systemkameraer
Nutidens systemkameraer har en af de fire største sensorer, der er nævnt ovenfor. Mellemformatkameraer har længe kun været til professionelt brug, men er kommet ned i pris og når nu ud til et bredere publikum. Langt de mest almindelige er full-frame, APS-C og Micro 4/3, som er rettet mod masserne - fra begyndere, entusiaster, professionelle og alt derimellem.
Sensoren er synlig i spejlløse systemkameraer, når du skruer objektivet af. Det gør det nemt at se forskellene i sensorstørrelse.
Mellanformat
Fullformat
APS-C
Micro 4/3
Kameraets sensoropløsning
Opløsningen udtrykkes i megapixel (mp) og afhænger af antallet af pixels på sensoren. Før i tiden sagde man, at jo højere opløsning, jo bedre kamera, og at det var en vigtig egenskab, når man skulle vælge nyt udstyr. I dag har næsten alle kameraer så høj opløsning, at det ikke længere er en vigtig faktor, men selvfølgelig spiller opløsningen stadig en rolle.
Hvis dine billeder kun skal vises på skærme, behøver du slet ikke at tænke på kameraets opløsning. Selvom det stadig er sandt, at jo flere megapixels, jo større print, vil du stadig kunne printe et A3 i høj kvalitet med nutidens kameraer. Men med flere megapixel kan du zoome ind på dine billeder og beskære dem uden at gå på kompromis med kvaliteten. Når det er sagt, er der andre egenskaber, der er vigtigere, når det gælder kvaliteten af dine billeder.
Hvad er pixels?
En pixel er et punkt i billedet. Et digitalt billede består af masser af pixels, hvor hver pixel har en bestemt farve. Hvis du zoomer nok ind på et billede, kan du se pixels som små firkanter, og sammen danner disse pixels en mosaik - et billede. I et lavopløst billede er pixlerne få og større og kan ses med det blotte øje i billedets normale størrelse, mens højopløste billeder har så små pixler, at man ikke kan se mosaikken, medmindre man zoomer meget langt ind.
1 megapixel er 1 million pixels (mega=million). Så et kamera med en opløsning på 12 megapixel har en sensor med 12 millioner pixels.
Sensorstørrelse og opløsning
Hvis man propper 20 megapixel ind i en mobiltelefon med en sensor, der måler lidt over 6x4 mm, er hver pixel ekstremt lille. Med andre ord vil det samme antal pixels på en sensor i fuld størrelse - ca. 30 gange så stor - være meget større. Det er let at tro, at dette ville resultere i et mere pixeleret billede, men det er ikke tilfældet.
Større pixels kan modtage mere lys end mindre pixels, og full-frame-sensoren håndterer også støj bedre end mindre sensorer, så større pixels giver mindre grynede billeder. Desuden er risikoen for udbrændte områder, dvs. pixels, der mangler billedinformation og bliver helt hvide, større, når pixels er mindre, fordi de hurtigere fyldes op med lys.
Pixeltæthed
Sensorstørrelse, pixelstørrelse og opløsning påvirker billedkvaliteten, men sammenhængene er komplekse, og der er mange faktorer, som påvirker det endelige resultat. Endnu en faktor er pixeltætheden, som beskriver, hvor mange pixels der er på sensoren. Jo flere pixels på overfladen, jo højere pixeltæthed. For eksempel giver 40 megapixel en højere pixeltæthed end 20 megapixel på den samme sensorstørrelse.
En høj pixeltæthed kan give større detaljer og skarphed i billederne, hvilket kan være særligt nyttigt for fotografer, der ønsker at fange fine detaljer i landskaber, arkitektur eller portrætter. En høj pixeltæthed gør det også muligt at beskære billedet uden at miste for meget kvalitet. Det kan dog føre til støj og forringet ydeevne ved høje ISO-niveauer, samt generere større billedfiler og længere behandlingstider for at håndtere alle dataene.
"Lavere pixeltæthed kan få kameraet til at fungere bedre i svagt lys."
På den anden side kan en lavere pixeltæthed få kameraet til at fungere bedre i svagt lys, fordi hver pixel er større og mere følsom over for lys. Det kan være nyttigt for fotografer, der arbejder i svagt lys, eller som er nødt til at bruge høje ISO-niveauer for at tage billeder i hurtig bevægelse, som f.eks. en sportsfotograf i en sportshal. En lavere pixeltæthed betyder også hurtigere behandlingstider og mindre filstørrelser, hvilket er nyttigt, når du vil tage hurtige billeder.
Fuldformat vs. APS-C
Et almindeligt spørgsmål, som folk stiller, når de begynder at kigge på kamerasensorer, er, hvad forskellen er mellem full frame og APS-C. Ud over størrelsesforskellen, som vi har dækket længere oppe på siden, er der andre forskelle. En full frame-sensor har et højere dynamisk omfang, hvilket let kan forklares som området mellem de lyseste og mørkeste pixels, der er optaget i billedet. Den større sensor vil også have en kortere dybdeskarphed, når den bruger det samme synsfelt som en mindre sensor, og kan derfor have en sløret baggrund. Læs mere om dette på vores side om Bokeh og dybdeskarphed. Det skyldes, at full frame-sensoren har en bredere synsvinkel end APS-C, og for at få det samme synsfelt er du nødt til at gå tættere på motivet.
Det, der kan være forvirrende er, når du vælger objektiver, og du finder objektiver, der er designet til full frame, men har samme fatning som et APS-C-kamera. Det giver dig mulighed for fysisk at sætte objektivet på begge typer kameraer, men med forskellige resultater.
Et full frame-objektiv lukker lys ind for at dække det større sensorområde. Det gør det muligt at bruge objektivet på et APS-C-kamera med en mindre sensor (men det kan være unødvendigt dyrt). Et APS-C-objektiv lukker derimod ikke lys ind til at dække en full-frame-sensor og bør ikke bruges sammen med et full-frame-kamera. Se vores liste over objektivbetegnelser for at forstå, hvilke objektiver de passer til.
En vigtig forskel mellem full frame og APS-C-sensor, som du bør kende, når du vælger et kamera, er beskæringsfaktoren.
Beskæringsfaktor og brændviddeforlængelse
Crop-faktor er et udtryk, der bruges til at beskrive, hvor meget mindre et kameras billedsensor er i forhold til en full frame-sensor, og hvad det gør ved billedkvaliteten. Den beregnes ved at dividere en værdi fra størrelsen på full-frame-sensoren med den tilsvarende værdi på den mindre sensor (crop-sensoren), f.eks. diagonalen eller længden.
Hvis vi tager full-frame-sensorens bredde på 36 mm og dividerer den med Sonys eller Nikons APS-C-sensorbredde på 23,5 mm, får vi 1,5, hvilket betyder en crop-faktor på 1,5. Canons lidt mindre APS-C-sensor giver en beskæringsfaktor på 1,6 (36/22,3=1,6).
Beskæringsfaktor for de mest almindelige sensorstørrelser:
- Fuld ramme = 1
- APS-C Canon = 1,6
- APS-C Nikon, Sony, Fujifilm og Sigma = 1,5
- Micro 4/3 = 2
- 1" sensor = 2,72
Denne beskæring giver en tilsyneladende forlængelse af brændvidden . Et foto taget med en APS-C-sensor vil f.eks. virke mere zoomet ind sammenlignet med samme brændvidde i fuldformat. Brændvidden er selvfølgelig stadig den samme, uanset hvilket kamera du sætter objektivet på, men billedet fra en crop-sensor vil vise et smallere billedudsnit, som kan sammenlignes med en højere brændvidde med en fuldformatsensor.
For at beregne den ækvivalente opfattede brændvidde på crop-sensoren ganges den med crop-faktoren - 1,5 gange for Nikon og Sony og 1,6 gange for Canon. Så et 50 mm-objektiv på et APS-C-kamera svarer til et full-frame-billede på henholdsvis 75 og 80 mm. Så du kommer tættere på og får et mere indzoomet billede med en APS-C-sensor end med full frame.
"Et foto taget med en APS-C-sensor vil virke mere zoomet ind sammenlignet med samme brændvidde i fuldformat."
Vi kan sammenligne det med en projektor. Lad os sige, at du projicerer et billede, og den skærm, du viser billedet på, er for lille. Så bliver kanterne skåret af, og hele billedet vil ikke være synligt på skærmen, men du vil i stedet få et forstørret billede af det, der passer på skærmen. Det samme sker med en APS-C-sensor - objektivet projicerer et større billede, end sensoren kan registrere.
Beskæringsfaktoren kan ses som både en ulempe og en fordel, afhængigt af hvad du ønsker at fotografere. Vil du have mere med i billedet eller komme tættere på? Billederne nedenfor er taget med et full frame-kamera (Canon EOS 6D) og et APS-C-kamera (Canon EOS 70D) med det samme objektiv (Tamron SP 24-70mm f/2.8 Di VC USD G2) ved fire forskellige brændvidder.
Fullformatssensor
24 mm
35 mm
50 mm
70 mm
APS-C-sensor
24 mm
35 mm
50 mm
70 mm
Så hvorfor vil du have det ene eller det andet format? Begge størrelser har deres fordele og er velegnede til forskellige optageanledninger.
Fordele med full-frame
Full-frame er især foretrukket af portrætfotografer på grund af den fine bokeh og af arkitektur-, bolig- og landskabsfotografer på grund af den større vidvinkel og det højere dynamikområde. Vidvinkel er værdifuld både til kraftfulde naturbilleder og til at indfange mere af billedet på trange steder. Du kan også vælge at beskære dit billede bagefter for at "komme tættere på", hvis du ønsker det.
Sensorens højere lysfølsomhed med mindre billedstøj, især ved høje ISO-indstillinger, gør dem også værdifulde, når du fotograferer indendørs i dårligere belysning eller udendørs i svagt lys.
Fordele med APS-C
Brændviddeforlængelsen og forstørrelseseffekten foretrækkes derimod af sports-, fugle- og naturfotografer, som ofte befinder sig på afstand af deres motiver. Takket være crop-faktoren er det, som om de altid har haft en telekonverter på deres kameraer og kan spare penge på dyrere objektiver med mere tele. For eksempel vil et objektiv med en brændvidde på 70-300 mm føles som 112-480 mm på et APS-C-kamera.
Den mindre sensor resulterer i mere kompakte og lettere kameraer, som foretrækkes af rejse- og gadefotografer, og den lavere pris gør dem til perfekte systemkameraer for begyndere, der ønsker at opgradere fra en mobiltelefon eller et kompaktkamera.
Har du brug for hjælp til at finde de rigtige produkter? Vi er her for dig – kontakt os på 78 72 69 00, via vores kontaktformular eller besøg os i vores butik. Tilmeld dig vores community for at møde ligesindede skabere, velkommen til vores gratis events, holde dig opdateret med produktnyheder og lære mere i vores vidensbank.
Mere kundskab
28
nov
Systemkameraindstillinger - lær dit kamera at kende
Hvordan hænger blænde, lukker og ISO egentlig sammen? Skal jeg tage billeder i Jpeg eller Raw? Hvad betyder alle bogstaverne og symbolerne på kameraets programvælger? Vi hjælper dig med at forstå systemkameraet og hvordan alle indstillinger fungerer her.
Læs mere24
maj
Brændvidde
Ordet brændvidde er uundgåeligt, når man taler om objektiver og fotografering. Men hvad betyder det, og hvad indebærer det, når du fotograferer? Hvilken brændvidde er bedst til portrætter, og hvorfor skal jeg bruge et teleobjektiv på safari? Vi forklarer alt om objektivets brændvidde her for at hjælpe dig med at forstå dit kamera.
Læs mere1
mar
Hvilket systemkamera skal jeg købe?
Hvad skal jeg som nybegynder overveje, før jeg køber et kamera? Hvilket systemkamera er det bedste for mig, og hvilke funktioner er vigtige? Uanset om du skal købe dit første systemkamera eller opgradere til et nyt, kan der være mange spørgsmål. I vores købsguide hjælper vi dig ved at svare på dine spørgsmål og gennemgå alt det, du skal overveje for at finde det systemkamera, der passer til dig.
Læs mere11
jan
Bokeh og dybdeskarphed
Vil du have en sløret baggrund på dine billeder? At sløre baggrunden ved at bruge en kort dybdeskarphed i fotos er en effektiv måde at skabe en mere professionel følelse i f.eks. portrætter af både mennesker og dyr, men kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Et andet ord for sløret baggrund er "bokeh", som bruges til at referere til sløringens kvalitet og karakter. Lær mere om dybdeskarphed og bokeh her.
Læs mere2
jan
Blænden i kameraet - sådan fungerer den
Blænden er den åbning i objektivet, der lukker lyset ind i kameraets sensor for at tage et billede. Blænden, eller hullet, er i linsen og kan sammenlignes med øjets pupil. Ligesom pupillen kan blænden have forskellige størrelser og lukke forskellige mængder lys ind, afhængigt af hvor mørkt eller lyst det er, men blænden påvirker også billedets dybdeskarphed.
Læs mere13
okt
Lukkertid - hvordan fungerer kameraets lukker?
Kameraets lukker styrer lukkerhastigheden, som påvirker, hvor længe lukkeren er åben, og hvor længe sensoren er eksponeret for lys. Jo længere lukketid du vælger, jo mere lys kommer ind i kameraet - og omvendt. En kort lukkertid fastfryser bevægelser, mens en lang lukkertid bringer begivenhederne ind i billedet i længere tid.
Læs mere
Scandinavian Photo
21-06-2023
Del