Landskabsfotografering

Indhold

• Tips til at fotografere landskaber
• Tekniske termer
  
  • Dynamisk rækkevidde
  • Tonemapping
  • HDR og bracketing
  • Manuel masking i lag
  • Dybdeskarphed
  • Diffraktion
  • Focus stacking
• Udstyr til landskabsfotografen
  
  • Kamera
  • Stativ
  • Objektiv

Tips til at fotografere landskaber

Landskabsfotografering er en populær genre inden for fotografering af mange årsager, dels fordi det er nemt at komme i gang med og prøve som nybegynder, men også fordi man hurtigt kan få resultater. Der er en uendelig variation i billederne, og det tager ikke meget øvelse eller lang tid at få flotte billeder. Du behøver ikke noget ekstremt udstyr såsom hurtige kameraer med lange teleobjektiver eller et helt fotostudie for at starte landskabsfotografering, men der er visse stykker udstyr, der gør det nemmere og tager dine landskabsbilleder til et højere niveau.

Her er nogle enkle tips til landskabsfotografering

• Fotografér ved solopgang eller solnedgang, hvor lyset er smukkest. Men husk at være på stedet i god tid, så du kan nå at rigge dit udstyr til, inden det bedste lys forsvinder.
• Forbered dig på forhånd ved at tjekke vejrudsigten og besøge stedet, hvor du vil fotografere
• Glem ikke forgrunden. Ved at inkludere lidt af naturen lige foran dig eller måske en person, der er på vej ind i billedet, skaber du dybde og kan forstærke den følelse, du vil formidle
• Undgå at placere horisonten midt i billedet. Brug i stedet tredjedelsreglen ved at dele motivet op i tre dele – to dele jord og én del himmel eller omvendt
• Fotografér i al slags vejr – fang de dramatiske uvejrsskyer på himlen, de kraftige bølger midt i en storm, den hvirvlende sne over et fredfyldt landskab eller solens første stråler om morgenen – men husk at beskytte dit kamera!
• Skab mere effektfulde billeder ved at bruge et tonet gråfilter, som dæmper himlen
• Brug et polarisationsfilter for at gøre en blå himmel endnu mere intens og for at fjerne lysrefleksioner fra vandet.
• Brug en længere lukkertid, når du fotograferer vand, så bølgerne forvandles til bløde slør – det kan give et helt fantastisk resultat! Indstil kameraet på S- eller TV-tilstand, og vælg en lang lukkertid, alt fra for eksempel 2 sekunder op til 10 sekunder, afhængigt af hvor lyst det er, og hvor meget vandet bevæger sig. Husk at holde ISO så lav som muligt. Brug en fjernudløser og et stativ for at minimere rystelser. Læs mere om lukkertider her.
• Læg mærke til små detaljer – de kan løfte billedet.
• Leg med et stykke land, der spejler sig i vandet.

Vigtigst af alt er lyset

Det vigtigste i landskabsfotografering er lyset og at komme ud, når det dukker op. En rigtig tidlig morgen, før solen står op, med tåge over søen og i skoven er en fantastisk oplevelse. Et ret sikkert bud er også, når solen går ned. I løbet af morgenen og aftenen kan du bruge et mere slæbende sidelys, der fremhæver motiver gennem skygger og i andre farver end midt på dagen.

At holde øje med vejrændringer betaler sig som regel også, enten når vejret skifter fra regnfuldt og overskyet til klarere, eller når en storm nærmer sig. Dette skaber normalt dramatiske og interessante skyformationer. Så er alt ikke guld og grønne skove, når man fotograferer landskaber. Der er tidspunkter, hvor skydækket aldrig giver op, det kan være koldt, regnfuldt, blæsende og elendigt. Men at kunne komme ud klokken fire om morgenen betyder, at man kan se ting, man ellers ville gå glip af, og at have muligheden for at forevige den scene er noget særligt, for det er ikke sikkert, man ser det igen.

Selvfølgelig kan du fotografere landskaber om natten. En stjernehimmel med lidt eller ingen måne på et sted med minimal lysforurening giver dig gode betingelser for flotte billeder af Mælkevejen.

Eftermiddag i Nepal. De sidste solstråler ramte Ama Dablam

Tekniske termer

Der er flere forskellige fagudtryk, der optræder i forbindelse med landskabsfotografering. Jeg tænkte, at jeg ville gennemgå, hvad de forskellige begreber betyder, og hvordan du kan bruge de teknikker, som begreberne indebærer, til at give dig et dybere kendskab til landskabsfotografering.

• Dynamisk rækkevidde
• Tonemapping
• HDR og bracketing
• Manuel masking i lag
• Dybdeskarphed
• Diffraktion
• Focus stacking

Dynamiskt rækkevidde

Når vi taler om et kameras dynamiske rækkevidde, henviser vi til, hvor mange eksponeringstrin sensoren kan opfatte mellem lys og mørke. Dette bliver interessant, når du for eksempel vil fotografere en solnedgang. Ofte skal man vælge mellem at fokusere på det lyse ELLER det mørke i billedet, men som landskabsfotograf vil vi ofte vise begge dele. For at få mest muligt ud af dit kameras dynamiske område skal du bruge RAW-formatet og det laveste ISO-tal, du kan. Derfor er stativet interessant, også når det ikke er helt mørkt.

Tonemapping

Tonemapping handler om at præsentere et billede med et højt dynamisk område på et medium med et lavt dynamisk område, såsom papir eller en skærm. Der findes flere forskellige metoder alt efter hvilken effekt du ønsker og hvilket præsentationsmedie du vil bruge.

HDR og bracketing

High Dynamic Range, HDR, betyder at tage flere forskellige eksponeringer af den samme scene og derefter kombinere dem i et HDR-program. Der findes mange forskellige programmer på markedet med lignende arbejdsgange og resultater. Princippet er altid det samme, at programmet blander billederne for at bevare så meget af billedinformationen som muligt i både lyse og mørke dele. HDR er en praktisk måde at øge det dynamiske område drastisk på. Bracketing er en indstilling, hvor kameraet tager flere billeder efter hinanden med et eller flere eksponeringstrins forskel. Problemet i HDR er, hvis du har motiver i bevægelse, såsom hurtigt bevægende vand eller noget, der bevæger sig i billedet.

Manuel maskning i lag

Ved at bruge flere billeder på samme måde som til HDR-billedet, kan du fx i Photoshop maskere de lyse eller mørke dele af billederne via "masks". Dette er en metode, der kan give et bedre og mere naturtro resultat, men som kræver væsentlig mere efterbehandling og nøjagtighed. Manuel maskering fungerer dog bedre end HDR, hvis du har bevægelse i billedet, såsom vand eller mennesker. Manuel maskering giver dig også mulighed for at blande to billeder fra det samme sted taget på forskellige tidspunkter, såsom den blå time over klipperne ved søen sammen med Mælkevejen i horisonten et par timer senere. Et krav for at tage sådan et billede er også et stativ, så kameraet ikke bevæger sig.

Tre billeder er slået sammen til ét HDR-billede.

Dybdeskarphed

Landskabsfotografer leder ofte efter den lange dybdeskarphed, for at få din scene skarp fra forgrund til horisont, hvilket giver beskueren mulighed for at studere mange forskellige elementer i billedet. Udfordringen ligger i at få en meget lang dybdeskarphed, men god skarphed over hele billedet, uanset brændvidde.

Diffraktion

Den hurtige løsning til at opnå en lang dybdeskarphed er at stoppe ned, men problemet, der kan opstå, er diffraktion. Når en linse stoppes for meget ned og lyset skal tvinges gennem en blænde der er for lille, mister billedet skarphed over hele overfladen. Dybdeskarpheden er dyb, men den generelle skarphed forringes. Hvert objektiv har en "skarpest blænde", hvor objektivet er på sit skarpeste og giver dig maksimal skarphed. Vil du fotografere motiver både tæt på frontlinsen og langt væk, er det sikkert, at dybdeskarpheden stadig vil være tilstrækkelig, selv når du stopper ned og bruger et vidvinkelobjektiv.

Focus stacking

Ved at bruge Focus stabling kan du blande flere billeder med forskellige dybdeskarphed oven på hinanden. Teknikken er meget populær i ekstrem makrofotografering men fungerer i mange tilfælde også godt i landskabsfotografering, især hvis du har motiver tæt på frontlinsen og ønsker at horisonten skal være skarp. Photoshop CC har en automatisk funktion til fokusstabling, men det kan også gøres manuelt, ligesom manuel maskering til tonemapping, men med skarphed. Her er bevægelse fra for eksempel vand også en udfordring, men det kan løses ved at "sløre" vandet med lange lukkertider.

Flere billeder med skarphed på forskellige niveauer. Fokus blev flyttet manuelt mellem hvert billede, og vandet i vandpytten var så stille, at der ikke blev skabt nogen bevægelse.

Udstyr til landskabsfotografen

Kamera

For at få mest muligt ud af dit landskabsbillede bør dit kamera kunne optage i RAW-format. Billedfilerne giver dig højere dynamik og større farvedybde, to aspekter, der er meget vigtige i landskabsfotografering. Systemkameraer er velegnede, da de både kan skyde RAW og generelt har en større sensor end kompaktkameraer, hvilket også bidrager til bedre og flere farver og højere dynamikområde. Muligheden for at stille kameraet til M-tilstand er nødvendig, og at kunne skifte objektiv gør det også sjovere at få variation i dine landskabsbilleder. At kunne vinkle skærmen på dit kamera gør det også meget nemmere, når du optager i lave vinkler.

Se alle vores systemkameraer

Stativ

Et stativ er en absolut nødvendighed. Stativet bruges til at maksimere skarpheden, bruge lange lukkertider, fotografere om natten og til at kunne kombinere flere eksponeringer for at lave HDR, maske lag, skabe panoramabilleder eller stable billederne for en længere dybdeskarphed. Har du et stativ med splitposition, har du mulighed for at få lave vinkler på dine billeder.Læs mere om stativer her.

 

Objektiv

Hvis du allerede ejer eller køber et systemkamera, er det meget sandsynligt, at det fulgte med et “kit-objektiv”, et ret simpelt, lidt billigere objektiv i zoomområdet 18-55 mm for et APS-C og 28-70 mm for et full-frame kamera. Dette objektiv fungerer normalt udmærket i starten, men med tiden vil du måske udvide dit basisudstyr med et ekstra objektiv. Et vidvinkelobjektiv giver dig mulighed for at få et bredere udsyn, og et teleobjektiv hjælper dig med at fange og isolere detaljer, der er længere væk. Svært at vælge? Læs vores objektivguide her.

Fotos af Patrick Cole.